Boringholm Middelalderborg-ruin

Middelalderborgen Boringholm blev opført i en utilgængelig mose i 1360'erne. Borgen var helt af træ.

Beliggenhed

Resterne af middelalderborgen Boringholm ligger i et mosedrag ved landsbyen Boring ved Boring Sø. I middelalderen var Boring Sø, der også kaldes Rask Sø, en større lavvandet sø, men omfattende dræning i 1900-årene har reduceret den kraftigt. I dag er Boringholm omgivet af skov, enge og opdyrkede arealer.

Datering

Dendrokronologiske undersøgelser har vist, at anlægget blev opført i to hovedfaser. Den ældste del blev påbegyndt omkring 1368, men allerede i 1380 blev banken udvidet væsentligt. De sidste reparationer på stedet er tilsyneladende sket i 1401, hvorefter borgen i god ro og orden blev forladt og brændt af.

Anlægget

I dag er der næsten intet tilbage af den store træborg. Den ligger som en flad banke i moset terræn, og en plankebro fører fra fastlandet ud til banken.

Boringholm har været en større fæstning i træ på en lang, oval banke, der var omkranset af spunsvægge eller bolværker, og det primære forsvar lå i den omkringliggende sump. Adgangen er sket ad to broer, en sydlig, der førte til Boring landsby, og en nordlig. Da borgen var fuldt udbygget, stod der på banken fire  bygninger opført i bindingsværk.

I borgens første fase blev de sydligste bygninger opført på en naturlig, aflang banke. Gradvist blev banken udvidet mod nord, og omkring 1380, i borgens anden fase, udvidede man borgbanken betydeligt ved hjælp af spunsvægge, så den blev omtrent tre gange så stor. Det blev bankens endelige størrelse. På samme tid opføres nye bygninger på banken. Dendrokronologiske dateringer viser, at de sidste reparationer på borgen er sket engang omkring år 1401.

Ejere

Den ældst kendte, skriftlige kilde om Boring-området er fra 1323, da familien Brok får skøde på det. Men først i år 1400 nævnes en befæstet gård i området. Det må utvivlsomt være Boringholm. Stedet overgik til kronen i 1365, og det er sandsynligt, at borgen opførtes på dette tidspunkt, altså i de kaotiske år i slutningen af Valdemar Atterdags regeringstid, hvor blandt andet den jyske adel gik til angreb på kongemagten. Om borgen var opført af kongens fjender eller tilhængere forbliver uvist. Først i 1406 bekræftes det i en kilde, at borgen tilhører Margrethe I, og det tyder på, at det var på dette tidspunkt, fæstningen tages ud af brug.

Det formodes, at den nærliggende Rask Hovedgård afløste Boringholm, men der er intet i de skriftlige kilder, der med sikkerhed kan bekræfte denne antagelse.

Arkæologiske undersøgelser

Boringholm blev udgravet af museumsinspektør Christian Axel Jensen, og arkitekt C.M. Schmidt i årene 1906-16. Under udgravningen blev der gjort et væld af fund, blandt andet af sværd, skjolde og sporer, der giver et enestående indblik i den middelalderlige ridderstands udrustning. Gode bevaringsforhold har betydet, at der desuden blev fundet adskillige genstande af organisk materiale, som eksempelvis bygningstømmer, tønder, redskaber og lædersko. Alle disse fundgrupper fra Boringholm indtager en vigtig plads i dansk middelalderforskning. Ydermere blev der på borgen fundet en af Nordeuropas mest betydningsfulde samlinger af vogndele fra 1300-tallet. Alle genstandene ligger i dag på Nationalmuseet.

Opdateret af:
Destination Kystlandet info@kystlandet.com